Læselog på en skræmmende og anderledes måde!
Læseloggen er tænkt som et inspirerende og kreativt redskab til at styrke læseglæden i klassen i forbindelse med Halloween. Bøgerne, eleverne læser, behøver ikke nødvendigvis at være gyserbøger, men det kan selvfølgelig være en fordel!
Materialet kan bruges i forbindelse med frilæsning eller som en del af elevernes læsemapper i indskolingen og på mellemtrinnet.
Vejledning
Print den ønskede foldebog ud i duplex med kort kant.
Klip langs de lodrette streger i margenen på både venstre og højre side af papiret (ca. 1 cm fra kanten).
Fold derefter papiret ind mod midten, så det danner en lille bog. Når papiret er foldet korrekt, skulle billederne på forsiden gerne passe sammen og danne ét samlet billede.
Lad eventuelt eleverne klippe og folde bogen selv. På den måde træner de både deres finmotorik og deres evne til at følge en instruktion.
Materialet består af
Materialet indeholder 10 forskellige læselogbøger med Halloween-tema. De udskrives på begge sider af papiret med indstillingen dupleksudskrivning – vend på kort kant.
Hver læselogbog indeholder:
En forside, som eleverne selv kan farvelægge.
Et felt, hvor eleverne skal skrive bogens titel.
Et spindelvæv, hvor eleverne skal skrive ord fra bogen.
Felter til dato, sidetal og oplysninger om, hvem de har læst sammen med.
Et felt til uhyggelige ord, som eleverne møder i bogen.
Udfordringer på bagsiden, som eleverne kan gå på opdagelse i.
En eliksirmåler, som eleverne skal udfylde, hver gang de har læst 10 sider.







Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.